Tegn om sorg med OmSorg

Vinderne i “Stafet for Livet”

Om OmSorg

Hvert år mister ca. 2.000 børn og unge under 18 år en far eller en mor. Mens ca. 6.000 børn oplever, at mor eller far får kræft. Hvert år får ca. 150 børn kræft. I OmSorg inspirerer og støtter vi voksne til at hjælpe disse børn. Vores mål er, at ingen børn skal være alene med deres sorg.

Børn tegner om sorg og glæde på Stafet For Livet

”Tegn noget der gør dig glad, når du er ked af det”. Sådan lød opfordringen til deltagerne i Kræftens bekæmpelses landsdækkende tegnekonkurrence for børn og unge rundt omkring i Danmark – Stafet for Livet.

Børn kan have svært ved at sætte ord på de store følelser, men med farvekridt og et stykke tegnepapir går det meget nemmere. Via tegningerne kan de reflektere over sorg og glæde.

Vinderne i “Stafet for Livet” 2018

Børnekunstværkerne blev offentliggjort torsdag den 22. november 2018 på Statens Museum for Kunst.

Præmieoverrækkelse

De fire vindere, der kåres på landsplan, får mulighed for gratis at invitere deres klasse til flot præmieoverrækkelse på Statens Museum for Kunst. Oven i bliver deres vindertegning forvandlet til et børnekunstværk og trykt på lærred, som børnene får i præmie.

Tegn om sorg med OmSorg

Vinderne i “Stafet for Livet” 2014

Malou

Vinder 2014

Malou mistede sin lillebror i oktober 2013. Hun har tegnet en tegning af sig selv, der tænker på Mads og alt hvad hun forbinder med ham. Tankeboblerne siger: ”Malou elsker Mads.”

Jonatan

Vinder 2014

Tegningen betyder, at børn bliver meget kede af det, når de mister en fra deres familie. Og det kan man også godt blive bange for, når man hører de voksne fortælle om alt det slemme, der kan ske.

Josephine

Vinder 2014

Tegningen forestiller Anne Sophine, Josephines storesøster, der døde af knoglekræft som 6 årig i 2004.

Jonathan

Vinder 2014

Jonathan har tegnet en dreng, der er ked af det, fordi hans kat er død.