Lægerne Vejgaard Torv

– udsmykning af nye lokaler

“Tak for fornem levering og ophængning af de fineste malerier. Vi er SÅ glade. De bringer et fantastisk liv ind i klinikken. Taaak.”

Anne Eld, Læge
Lægerne Vejgaard Torv

Projekt: Skænk en krusedulle

– tænk hvis det var din lille drøm …

Konceptet

Udsmykningen består af unikke børnekunstværker, som hver tager afsæt i en original og oprindelig stregtegning lavet af personalet på neonatal afdelings børn i alderen fra 1-4 år.

Udsmykningen

Dette projekt handler om udsmykning af neonatal afdeling. Udsmykningen skal bidrage til en bedre hverdag for sygeplejersker, læger og andet personale, der hver dag arbejder for at holde liv i vores drømme. De giver så meget af sig selv som overhovedet muligt i et hårdt arbejdsmiljø, og derfor skal de have de bedste rammer at arbejde i.

De skal hver dag have en smule af deres egne drømme med på arbejde, og det får de ved, at det er deres egne små børn, der laver skitserne til de billeder, der skal udgøre udsmykningen på de to etager, som neonatal afdeling råder over. Så er de aldrig helt langt væk hjemmefra.

Små drømme

På fødeafdelingen på Sygehus Nord i Aalborg sker der hver dag små mirakler. Nye liv begynder for mange familier, og der er glæde og forventninger til mange år sammen.

På samme sygehus finder du også neonatal afdeling, og selv om afdelingen er i samme hus som fødegangen, og det i princippet er samme begivenhed, der gennemleves, er denne afdeling ikke præget helt den samme gode og optimistiske stemning. Her på afdeling holdes de “for tidligt fødte børn” i live og passes på af nybagte forældre og et dedikeret personale.

På neonatal afdeling er der også glæde og håb, men forventningerne er desværre til tider erstattet af fortvivlelse og sorg for nogle, og det er en fast del af hverdagen for læger og sygeplejersker.

Det hænder også at en lille drøm forsvinder. Helt …

Sponsorer et børnekunstværk

Med ”Skænk en krusedulle” kunne man sponsorere et børnekunstværk på afdelingen for “for tidligt fødte børn” på Sygehus Nord i Aalborg. Projektet er gennemført og børnekunstværkerne hænger og kan ses på Neonatal-afdelingen.

Temaer

Billederne bygges over en række sammenhængende temaer, der skaber inspiration og smil i hverdagen – og bidrager til at trække lidt af den store vidde verden ind i gangene.

Tak til sponsorerne

Silvan, Nørresundby Bank, Trip Trap og Aalborg Lufthavn.

Udsmykning af institutioner

Fjordhuset Krabben i Nørresundby

En unik udsmykning

Ring eller skriv og fortæl os kort om hvad I har i tankerne. Sammen finder vi den løsning der passer bedst til jeres bygning og pengepung.

Børnekunstværker skaber glæde, er farverige og giver en god atmosfære og stemning.

Fjordhuset Krabben og Neonatal på Sygehus Nord

Vi har udsmykket flere døgninstitutioner, hvor det er børnene, som bor der, der har tegnet tegningerne til børnekunstværkerne. Billederne her er fra Døgninstitutionen Krabben i Nørresundby. Udsmykningen består af 27 værker i størrelser fra 30×50 cm til 200×60 cm.

Af andre opgaver kan nævnes neonatal afdelingen for fortidligt fødte børn på Sygehus Nord i Aalborg. Her er det personalets børn, som har tegnet tegninger til forskellige temaer. Her er det største børnekunstværk 600×100 cm og børnenes fortolkning af Aalborg by.

Eksempler på børnekunstværker